Skip to content

Cart

Your cart is empty

Article: Hårets vækstcyklus – hvordan håret faktisk vokser

Hårets vækstcyklus – hvordan håret faktisk vokser

Hårets vækstcyklus – hvordan håret faktisk vokser

Hår vokser ikke konstant, men i cyklusser. Det betyder, at hårtab ikke automatisk er et tegn på, at noget er galt men en del af hårets naturlige livscyklus. Forståelsen af disse faser er afgørende, hvis man ligesom os hos Mellow Mind vil arbejde med hårpleje på et mere holistisk og realistisk niveau, kan det være en fordel at sætte sig ind i.

HÅRET 3 VÆKSTFASER

Anagen-fasen - vækstfasen
Anagen er hårets aktive vækstfase og kan vare fra 2 til 7 år. Det er i denne periode, hårets længde, tykkelse og styrke opbygges. Jo længere tid håret befinder sig i anagen-fasen, desto længere og stærkere kan det blive. Kroppen prioriterer denne fase, når der er balance i næring, hormoner og nervesystem.

Katagen-fasen - overgangsfasen
Katagen er en kort fase, der typisk varer 2–3 uger. Her stopper hårets vækst, og hårsækken trækker sig gradvist tilbage. Håret løsnes fra sin aktive forbindelse til blodforsyningen, men bliver siddende i hovedbunden.

Telogen-fasen - hvile- og fældningsfasen
Telogen-fasen varer omkring 2–4 måneder. Håret hviler og falder til sidst ud for at give plads til et nyt hårstrå, som begynder en ny anagen-fase. Det er helt normalt at miste 50–100 hår om dagen i denne fase.

Stress, længerevarende næringsmangel eller hormonel ubalance kan forkorte anagen-fasen og få flere hår til at gå i telogen-fase samtidig. Det kan opleves som pludseligt eller øget hårtab ofte forsinket flere måneder efter den udløsende faktor.

TARM, MIKROBIOM OG HOVEDBUND - EN VIGTIG SAMMENHÆNG FOR HÅRVÆKST

Tarmens mikrobiom spiller en central rolle for kroppens evne til at optage næringsstoffer, regulere inflammation og opretholde hormonel balance. Alle tre faktorer har direkte betydning for hårets vækstmiljø.

Hvis tarmen er i ubalance, kan kroppen have sværere ved at optage vitaminer og mineraler, som hårsækkene er afhængige af. Samtidig kan øget inflammation i kroppen påvirke hovedbundens mikrobiom – den naturlige balance af mikroorganismer, der beskytter huden og holder hovedbunden i ro.

En ubalance kan vise sig som:

  • kløe eller uro i hovedbunden

  • fedtet eller meget tør hovedbund

  • øget sensitivitet

En sund tarm understøtter derfor indirekte en sund hovedbund og skaber bedre betingelser for, at håret kan vokse i en stabil og stærk cyklus.

Vil du dykke mere ned i, hvordan kost og næring påvirker hår og hovedbund, kan du læse vores indlæg om Foods for Hair Care, hvor vi gennemgår de vigtigste næringsstoffer for hårets sundhed.

NÅR HÅRET VISER TEGN PÅ UBALANCE

Hår er ikke livsnødvendigt for kroppen. Derfor er det ofte håret, der viser tegn først, når kroppen er i underskud eller ubalance.

Det kan blandt andet komme til udtryk som:

  • manglende glans

  • tyndere eller mere skrøbelige hårstrå

  • øget hårtab over længere tid

  • en hovedbund, der føles ude af balance

Disse tegn er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men kroppens måde at signalere, at noget fortjener opmærksomhed.

ET HOLISTISK SYN PÅ HÅRPLEJE

Hos Mellow Mind arbejder vi med hårpleje som en helhed. Det, du tilfører udefra, skal spille sammen med det, der sker indefra.

Vi elsker at pleje hår- og hovedbund med vores populære Hair Oil og Hair Serum med rosmarin, men produkterne kan støtte håret og hovedbunden i hverdagen, men de kan ikke stå alene. For os handler sund hårpleje om forståelse, tålmodighed og respekt for kroppens egne processer.

Når kroppen er i balance, får håret de bedste betingelser hvilket resulterer i et smukt og glansfuldt hår.

Read more

MELLOW MIND SHAMPOO BAR SABINA AVITAL
HVERDAGSVELVÆRE

MELLOW MIND STORIES: SABINA AVITAL

Sabina Avital fortæller om sine enkle hårplejeritualer, sit holy grail-produkt og hvordan Mellow Mind er blevet en del af hendes selvomsorg og hverdag.

Read more
FOODS FOR HAIR CARE - NÅR SUNDT HÅR STARTER INDEFRA
Hårpleje

FOODS FOR HAIR CARE - NÅR SUNDT HÅR STARTER INDEFRA

Kost, næring og indre balance påvirker hår, hovedbund og hårvækst. Læs vores holistiske guide til et sundt hår.

Read more